.. blev oprettet i 1993, og har siden da ophugget langt over 1500 skibe – vi har ikke længere tal på dem.
Tidligere var det mest fiskefartøjer i alle størrelser; men gennem de seneste år har det mest været fragtskibe, redningsskibe et par færger.
Vi får hovedsageligt skibe fra de nordiske lande og UK.
Selskabet Fornæs ApS


Ophugning og miljø..
..er ikke 2 uforenelige størrelser.
Fornæs har alle nødvendige miljøtilladelser til ophugning og håndtering af farligt affald fra skibene.
Alle metaller bliver genanvendt og uanvendeligt affald bliver deponeret eller destrueret efter lovens forskrifter.
Lageret..
..udgøres idag af over 80.000 m² udendørs lagerplads og ca. 15.000 m² i indendørs lagerhaller.
Det kan være en stor “mundfuld” at komme igennem, så hvis du planlægger at besøge os for at se på varerne, hvilket du er meget velkommen til, så hav god tid.


Vi køber..
..hele tiden skibe til ophugning, og har du et (eller flere), du skal have ophugget, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder alle kontaktoplysninger på siden “KONTAKT”.
Når vi afgiver tilbud, prissætter vi ikke kun efter skibets størrelse; men også efter “indhold” dvs. vi tager type og alder af maskineri, elektronik osv. med i overvejelserne.
Vi køber også lejlighedsvis brugt udstyr, så du er velkommen til at kontakte os, hvis du har noget du gerne vil af med.
Vi sælger..
..stort set alt i skibsudstyr fra de skibe vi hugger op. Vi fører lister over meget; men det er umuligt for os have alt med, så tag et kig på listerne under Skibsudstyr, og finder du ikke den varegruppe du søger så prøv at tage kontakt med os.


Internettet..
..er blevet et vigtigt redskab til at finde information om firmaer og varer, og det gælder naturligvis også for os. Det er blevet langt nemmere at finde de ting man søger – også i udlandet. Vores eksport udgør i dag ca. 3/4 af omsætningen. Mange af disse nye udenlandske kunder – og naturligvis også danske, har fundet os her på nettet.
Det forpligter, og vi prøver på at gøre disse sider så informative, brugbare og enkle som muligt. Hvis du oplever det anderledes, mangler information eller der er andet, du vil gøre os opmærksomme på, så er vi altid åbne for gode forslag og konstruktiv kritik. Bare send os en e-mail!